Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet og vil herefter rette henvendelse til den pårørende, der står som anmelder på dødsattesten.
Nedenstående kan umiddelbart se uoverskueligt ud, men fortvivl ikke.
Er dødsboets forhold let overskuelige, vil man som regel kunne klare sig med den hjælp, man får i skifteretten.
Er man arving i et mere omfattende dødsbo, vil man derimod have brug for rådgivning fra for eksempel en revisor eller en advokat. Vælger man at lade sig rådgive af en revisor eller en advokat, sikrer man sig imod følger af fejl i behandlingen af boet både gennem rådgiverens ekspertise og ansvarsforsikring.
Skiftefuldmagt
Det er kun anmelderen af dødsfaldet, der bliver kontaktet af skifteretten. Men som regel skal alle afdødes arvinger tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Det kan derfor være praktisk, at man som anmelder af dødsfaldet tager andre familiemedlemmer med til et eventuelt møde eller sørger for at have en fuldmagt fra dem – en såkaldt skiftefuldmagt. Fuldmagten kan hentes ned på domstol.dk
Må jeg råde over afdødes ejendele?
Indtil man har talt med skifteretten, må man som arving ikke råde over afdødes ejendele med videre, og man må således ikke rydde afdødes hjem for møbler. Skifteretten kan dog i særlige tilfælde tillade rydning af en bolig, hvis alle arvinger er enige. Man må heller ikke hæve på afdødes konti eller bruge afdødes kontanter. Det er meget almindeligt, at afdødes konti lukkes af banken. Man bør desuden ikke betale afdødes regninger, for eksempel huslejen.
Lad vær med at betale nogle regninger, før skifteretten har talt, hvis man gør det og der ikke er penge i boet, så får man dem ikke refunderet.
Hvad skal man medbringe til skifteretten?
Til mødet/telefonmødet med skifteretten skal man medbringe:
Oplysninger om samtlige arvingers :
- Navne
- Adresser
- CPR-numre
- Penge til at betale eventuel retsafgift
- Regninger for rimelige begravelsesomkostninger, hermed menes alle omkostninger til bedemand, blomster, gravsted, gravsten og mindesammenkomst.
- Kontoudtog
- Oplysninger om aktier, obligationer og andre værdipapirer
- Oplysninger om fast ejendom, andelsbolig og lignende
- Seneste ejendomsvurdering
- Selvangivelse/årsopgørelse
- oplysninger om gæld
- Oplysninger om værdien af afdødes ejendele – f.eks. møbler, tv og bil
- Oplysninger om værdien af efterlevende ægtefælles ejendele
Værdien af afdødes og efterlevende ægtefælles ejendele er det beløb, som man vil kunne sælge ejendelene for på eksempelvis en auktion.
Er der oprettet testamente?
Vil disse, hvis de er tinglyst være hos skifteretten.
Mødet i skifteretten – hvilken skifteform?
Skifteretten vil spørge om afdødes familieforhold. De arvinger, der er i kontakt med skifteretten, har pligt til at give disse oplysninger. Desuden vejleder skifteretten om valg af skifteform og hjælper eventuelt med at udfylde diverse blanketter.
Skifteretsattest
Har man medbragt alle de nødvendige papirer til mødet, kan skifteretten allerede på mødet vejlede en om, hvilken skifteform man kan vælge. De fleste mindre dødsboer bliver helt afsluttet i skifteretten på dette møde, og man går fra mødet med en skifteretsattest. Skifteretsattesten er anmelderens bevis for, at man kan bestemme over afdødes aktiver, for eksempel afdødes bankkonti.
Bliver mødet afholdt pr. telefon, fremsendes skifteretsattesten med posten.
Hvis skifteretten ikke kan afgøre skifteformen på det første møde, udsættes behandling af sagen.
Retsafgift og boafgift
Når skifteretten har sluttet boet, skal man betale retsafgift og eventuel boafgift. Om der skal betales retsafgift og boafgift afhænger af, hvem der skal arve, og hvordan man vælger at opgøre boet.
Hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre, bør man altid kontakte skifteretten.